Sådan føles stresssymptomer.

Jeg vil i de kommende videoindlæg forsøge at beskrive følelsen, af de mange forskellige stresssymptomer, som jeg og andre har oplevet i forbindelse med, at være ramt af stress.

Nogle af symptomerne, kan måske umiddelbart minde en del om hinanden og der vil være nogle overlap i beskrivelserne af dem.
Dette er dog et bevidst valg, som jeg har gjort, da jeg mener at nuancerne er vigtige at belyse.
Her kan, som eksempel, nævnes, at jeg ser det at være menneskesky, som en udløber af, at have angst og en angstform i sig selv.
Samt, at det er en mulighed, at man kan opleve lysfølsomhed uden, at opleve lydfølsomhed, selvom symptomerne i forbindelse med dette, kan ligge tæt op ad hinanden.
Derfor mener jeg, at ingen symptomer er for små at beskrive, da det er fuldstændig individuelt, fra person til person, hvordan og i hvilken grad de forskellige symptomer opleves.
Det er muligt, at nogle symptomer kun ses i forbindelse med andre symptomer, hos nogle stressramte og måske ikke vil være et alarmerende tegn, hvis det står alene.

Dette faktum gør dog ikke symptomet mindre skræmmende eller vigtigt, så jeg vil bestræbe mig på, at belyse så mange stresssymptomer, som jeg finder det muligt.

For overskuelighedens skyld, har jeg valgt at kategoriserer stresssymptomerne alfabetisk og tænker det herved også er lettere, hvis du, som læser/seer, ønsker, at bruge det som opslagsværk eller kun søge efter bestemte symptomer.

Det er mit håb, at de kommende indlæg vil hjælpe dig, som læser/seer, til større indsigt og eventuel afklaring omkring din egen eller pårørendes situation.
Først da jeg kunne acceptere stresssymptomerne, som jeg personligt oplevede, kunne jeg acceptere mig selv og min situation.
Herefter var det muligt for mig, at se fremad og handle hensigtsmæssigt for, at blive rask igen.

xxxx Lotte

Comments

Popular posts from this blog